Lydens By nyhedsdetaljer
'
På topbilledet kan man se nogen, der optager med én diktafon.
På billedet kan man se en ældre mænd, der sidder og læser i en avis, imens han har høremikrofoner på.
Lydens By nyhedsdetaljer
Hvordan lyder din hjemby?
08.02.2017
Struer Kommune
8. februar 2017
Struer Museum indbyder til workshop, hvor du kan være stjernen i skabelsen af et fantastisk lydværk på tværs af regionen.
Hvordan lyder din hjemby?

Struer Museum indbyder til workshop, hvor du kan være stjernen i skabelsen af et fantastisk lydværk på tværs af regionen. Det foregår lørdag den 4. februar og er en del af Kulturfestival Off Road 2017.

Kulturfestival Off Road 2017 er en fejring af alle de spændende kulturelle oplevelser, som Midt- og Vestjylland byder på i regi af Kultursamarbejdet.

I forbindelse med Off Road-åbningsfesten ”Tæt på Magien” i Herning den 11. april er det planen at skabe et fantastisk lydværk på tværs af regionen. Og du er stjernen!

Tag lyden med eller skab den på dagen
Så kom til workshop nu på lørdag den 4. februar på Struer Museum kl. 14.00 - 16.00 og giv dit bidrag til værket. Du må gerne have lyden med, men du kan også skabe den på dagen.

Lyden skal være et bud på, hvordan din hjemby lyder for dig - og måske et bud på, hvad der gør den lyd særligt magisk.

Workshoppen er for både store og små, og det er ganske gratis at være med.

Tilmelding kan ske på Struer Museum eller på mail til ingeborg@lydvaerk.dk.

Vi glæder os MEGET til at høre præcis din lyd!

Fyrværkeri af kunst og kultur for alle
Tæt på Magien - åbningsevent for Kulturfestival Off Road 2017 byder på et sandt fyrværkeri af kunst og kultur for alle - og en perlerække af danske og internationale kunstnere i gentænkningen af den rytmiske koncert.

Læs mere om Kulturfestivalen Off Road

Læs mere om Struer Kommune og Kultursamarbejdet.  

Læs mere