Kom på infotavlerne

 

Formålet med infotavlerne er, at styrke brandingen af Struer Kommune som Lydens By. Herunder at markedsføre events, aktiviteter og tilbud i relation til brandingen overfor trafikanter, som kører ind og ud af byen.

Hvem kan komme på infotavlerne?

Alle kan som udgangspunkt få deres event eller aktivitet på infotavlerne, hvis det bidrager positivt til det rige kulturliv i Struer Kommune, og har en vis almennyttig værdi. Desuden skal fokus i alle tilfælde være på eventet og ikke på arrangøreren. Center for Kultur forbeholder os den redaktionelle ret til at redigere og prioritere i indholdet på infotavlerne, så indholdet lever op til målsætningen.

Sådan foregår det

For at komme på infotavlerne, skal eventet være oprettet i eventkalenderen på lydensby.dk.

Et event består af følgende elementer: Et billede (horisontalt), en overskrift, en kort, beskrivende tekst samt et link til mere information. Dette kan også være et link til en PDF, der beskriver arrangement nærmere. Er du i tvivl om materiale, så kan du tage et kig på vores eventkalender – her kan du se, hvordan andre events ser ud, som giver dig en god idé omkring billede, tekst og link.

Denne information sendes til event@lydensby.dk, så oprettes eventet automatisk.

Vi har en behandlingstid på 3 hverdage, udenfor ferier og helligdage. Har vi ikke modtaget alle informationer, bliver eventet ikke oprettet.

Center for Kultur vælger indhold til infoskærme iblandt de events, der ligger på lydensby.dk.

Der kan altså ikke annonceres på infoskærme, uden eventet først ligger på lydensby.dk.

Udvælger vi dit event, kontakter vi dig, hvis vi mangler følgende 4 indholdselementer til infotavlerne:

1. Billede
2. Overskrift
3. Dato
4. Navn på afholdelsessted

Overskriften skal være kortfattet – max. 3-4 ord – som fortæller hvad eventen handler om. Overskriften må også gerne være letforståelig og skabe blikfang, som f.eks. at skrive “Festival for lydkunst” i stedet for at skrive “Struer Tracks” (se eksempel nedenfor).

Grundet infotavlernes lave opløsning behøver billedekvaliteten ikke at være så høj. Det anbefales dog at billedet er minimum 200 x 300 pixels.