Sansefestival

Sansefestivalen ‘SANS’ er Nordvestjyllands hyggeligste fødevarefestival. Kom og få masser af oplevelser og inspiration til alle sanser. Vi lover, der bliver masser af spændende smagsprøver, musik og hygge for hele familien. 

KOM MED! Fødevarefestivalen SANS startede i 2010 og har gennem årene trukket tusindvis af besøgende til. SANS foregår i midtbyen i Struer og er, som de foregående år, delt op i en række temaområder med forskelligt indhold. Mange nysgerrige og købevillige besøgende på dagen!

Lørdag d. 23. august 2025 afholdes der SANS – Sansefestival i Lydens By. Som altid byder festivalen på masser af boder og markedsstemning. Her kan du komme og udforske dine smagsløg og lytte til spændende foredrag om aktuelle og fremtidige madtrends.

SANS bliver i år afholdt i Struer Midtby omkring rådhuset, T.W. Jensens Plads samt ved parkeringspladsen overfor SuperBrugsen.

UDFORSK DE FORSKELLIGE OMRÅDER TIL ÅRETS SANSEFESTIVAL

Du kan læse mere om hvert område, ved at klikke på nedenstående.

Fokus på grøn mad – gå på opdagelse i boderne, der er åbne for salg og smagsprøver. Bag boderne står madspecialister, som står klar til at rådgive og vejlede, blandt andet omkring vegansk mad og plantebaseret kost generelt.

Kom og byd på aftensmaden. Fiskeriauktion ved Steen Rønn fra Danske Fiskeriauktioner i Thyborøn. Autentisk oplevelse for alle på rådhuspladsen.

Mad og smagsprøver fra det asiatiske og internationale køkken. Her kan du gå på opdagelse i internationale madboder, som måske udfordrer dine smagsløg?

Traditionen tro bliver der også guf til hjernen under Sansefestival 2025. ”Samtalekøkken” kommer til at danne rammen for en række foredrag, der alle handler om mad.

I år kan børnefamilier glæde sig til at møde Mette Søndergaard fra Udeunger og opleve hendes Naturværksted. Slå jer ned omkring bålet og fordyb jer i en af de mange kreative aktiviteter. Når sulten melder sig, kan børnene lave pandekager med vilde urter over bålet.

I området Future Food kan besøgende nemlig smage på spiselige insekter på forskellige måder.

Haveselskabet Struer Kreds inviterer til kreativ madlavning på grill med fokus på årstidens grønt.

Lokale og regionale fødevareproducenter, der byder på gode smagsprøver og endnu bedre tilbud. Mød blandt andet Vild Is og Aekvatorkaffe.

Oversigt over pladsen