Om at skabe et sted med plads til alle
Kan du høre det?
Klapsalven og publikums taktfaste ”ek-stra-num-mer”. Det er lyden af et fællesskab, hvor unge får ting til at ske.
23-årige Lucas Rejkjær var egentlig bare på slæb med sin veninde første gang, han var i Kælderen, men før han fik set sig om, var han blevet frivillig. Efter to et halvt år var han også formand.
I Kælderen bliver initiativ belønnet, og gruppen af frivillige find-er selv på, hvad de vil bruge deres sted til. Er man vild med musik, kan man booke et band. Er man mere til quiz, comedy eller poetry slam kan man bare arrangere sådan en aften. Eller invitere til vinyl-aften, hvor alle kan tage deres egne plader med og få lov at lege dj.
Der er næsten aldrig entré, og priserne i baren er overskuelige selv på en hjemmeboende SU. Alle skal nemlig kunne komme i Kælderen, og det er et sted, man hurtigt får nye venner, fortæller Lucas. Har man lyst til at lave noget sjovt, er man aldrig alene i Kælderen.

