Lyd har været levebrød for mennesker i Struer Kommune gennem 100 år. Vores stolte lydtraditioner, der udspringer fra Bang & Olufsen, har defineret vores DNA, som gør os i stand til at skabe, forny og sætte lyd på verden - både lokalt og globalt.
Lydens By er et samlingspunkt for store ambitioner, innovativ skabertrang og livskvalitet, der favner hele kommunen fra Klosterhedens ro til Limfjordens bløde kyster, fra bylivet i Struer til det frie liv på Thyholm og Venø.
En del af arbejdet med Lydens By handler om at mobilisere indbyggere og lokalsamfund, og give dem mulighed for at skabe fortællingen om deres eget sted, samt gøre dem til en del af byudviklingen. Her skal vi alle kunne bidrage til at gøre Struer unik og forbedre livskvaliteten.