Lyd er kernen i Struer og gennemsyrer både erhverv, kunst, kultur og undervisning. Byens stærke lydtraditioner skaber et dynamisk miljø, hvor innovation og kreativitet går hånd i hånd. På den ene side rummer Struer en række lydvirksomheder, der arbejder med teknologi, design og akustik, og som bygger videre på arven fra Bang & Olufsen. På den anden side er lyd en drivkraft inden for kunst, kultur og undervisning, hvor lydkunst, festivaler og læringsinitiativer udforsker lydens potentiale. Her kan du dykke ned i, hvordan lyd skaber vækst, oplevelser og nye muligheder i Lydens By.