Det er ikke tilfældigt, at området omkring Struer tidligere har været brugt til Giro d’Italia, et af verdens største cykelløb, og i år byder velkommen til nogle af de største danske cykelstjerner, når startskuddet lyder til Post Danmark Rundt i sensommeren. Omverdenen har fået øjnene op for den flotte natur og det kuperede terræn, der bare indbyder til at blive oplevet på to hjul.
I Struer bliver der nemlig gjort plads til naturen, og det betyder også, at et af de bedste mountainbike spor i Danmark findes ude i den store naturplantage Klosterheden. Samtidig valfarter cykelturister til vores område for at opleve den smukke natur og skiftende terræn, som bedst kan mærkes på to hjul.
Vi har udvalgt 4 forskellige ruter gennem området, der bringer dig igennem alt fra strande til skovstier med nogle spændende seværdigheder undervejs.





