Mette og Emil, oprindeligt fra Holstebro, har købt Gerda Garn butikken, imens Gerda Henriksen fortsætter som butikschef. Det unge pars vision er klar: De vil bevarede de 50-år gamle traditioner, som butikken har, samtidig med at introducere nye ideer og events. Parret ønsker på den måde at henvende sig til en ny målgruppe, der skal sikre butikkens udvikling og fremtid.
Mette og Emil, hhv. 23 og 24 år, er som de fleste unge par og så alligevel ikke: De har for nyligt gjort sig til ejere af en garnbutik i Struer gågade.
De har begge en kreativ iværksætterånd og kommer fra egnen. Nu har Mette og Emil, som har dannet par siden 8. klasse, fundet vej tilbage til Struer for at drive Gerda Garn ind i en ny æra. Det er ikke kun en historie om at overtage en butik; det er en historie om at føre rige traditioner videre og introducere nye tiltag for at tiltrække fremtidens generation af strikkere.



