Guide til vinterbadning med sauna i Struer og omegn

Publiceret 17-02-2026

Vi elsker bara bada bastu! Struer Kommune er næsten omringet af Limfjorden og finder du finder nemt en vinterbadeklub med sauna og hyggeligt fællesskab. Her er en guide til 4 vinterbadeklubber i Struer og omegn, der også tilbyder sauna + hygge.

1. Struer Roklub og Limfjordshuset – moderne og hyggelige rammer ved Bremdal Strand

Ved Limfjorden midt i Struer ligger vinterbadeafdelingen under Struer Roklub. Her er rammerne moderne og hyggelige, og saunaen er en naturlig del af klubbens liv året rundt.

Et medlemskab giver adgang til vinterbadning og sauna i Limfjordshuset, hvor aktiviteter og klubbad er planlagt i løbet af sæsonen. Du kan også blive medlem via ro- eller kajakklubben og dermed kombinere vinterbadning med andre vandsportsaktiviteter.

Det skal du vide:

  • Medlemskab gælder fra 1. januar til 31. december

  • Starter du efter 1. oktober, gælder det også næste kalenderår

  • Huset kan bruges de fleste dage, men man skal følge sikkerhedsregler – fx aldrig bade alene

  • Fokus på trygge rammer, fællesskab og socialt samvær

Et oplagt sted for både nye og erfarne vinterbadere, der ønsker en aktiv klub.

2. Venø badelaug – ø-stemning og brændefyret sauna

På øen Venø finder du et af de mest stemningsfulde vinterbademiljøer i kommunen. Venø Badelaug blev grundlagt i 2017 af lokale ildsjæle og er siden vokset til et stærkt fællesskab.

Saunaen på Venø Havn blev etableret i 2018 og opvarmes med brænde. Den ligger tæt på badebroen og bruges fra efterår til forår.

Det skal du vide:

  • Sæson: typisk 1. oktober til 1. maj

  • Sauna kan bruges på forskellige tidspunkter

  • Faste klubtider – fx lørdag morgen.

  • Udsigt over Limfjorden og stærkt lokalt fællesskab

 Perfekt til dig, der vil kombinere vinterbadning med ø-liv og natur.

3. Tambohus Vinterbadeklub “Pingvinerne” – sauna ved naturhavnen

Ved Limfjordens vestlige del ligger Tambohus Vinterbadeklub Pingvinerne, en underafdeling af kajakklubben i Tambohus Naturhavn.

Her er fokus på at skabe liv og aktivitet i området, og klubben arbejder aktivt for at gøre vinterbadning til en social oplevelse.

Det skal du vide:

  • Primært adgang for medlemmer

  • Gæster kan booke sauna mod betaling

  • Mulighed for private arrangementer

  • Gæster på Tambohus Kro & Badehotel kan også bruge saunaen

Et godt valg for både lokale og besøgende, der vil kombinere wellness med fjordnatur.

4. Jegindø vinterbadelaug – socialt fællesskab og saunagus

På Jegindø finder du et mindre, men aktivt vinterbadefællesskab i Jegindø Vinterbadelaug.

Klubben lægger vægt på socialt samvær, natur og de sundhedsmæssige effekter ved vinterbadning. Der arrangeres faste badetider og saunagus i løbet af sæsonen.

Det skal du vide:

  • Information findes primært via Facebook

  • Fokus på fællesskab

  • Gus-arrangementer og sociale aktiviteter

 Ideelt for dig, der ønsker et lokalt og uformelt miljø.

 

Hvorfor vinterbade i Struer?

Struer Kommune byder på noget særligt:

  • Limfjorden giver rolige og trygge badeforhold

  • Naturen er tæt på, uanset hvor du bor

  • Små klubber giver stærke fællesskaber

  • Autentisk og lokalt – langt fra de store byers ventelister

Her er vinterbadning ikke en trend, men en livsstil.